Du skal sandsynlighed have mere end én strategi på it-området. Det kan give strategiforvirring – men ikke, hvis du har styr på dit strategilandskab. I denne artikel zoomer vi derfor ind på vores værktøj ’Strategy Landscape’, som bl.a. hjælper dig med at analysere og skabe overblik over organisationens forskellige strategier, deres indbyrdes sammenhænge samt relation til forretningens mål.
Af Kristian Sørensen
I artiklen får du svar på:
- Hvorfor virksomheder og organisationer har brug for flere strategier.
- Hvorfor et strategilandskab hjælper med at skabe overblik og effektivitet i strategiarbejdet.
- Hvorfor et strategilandskab understøtter strategiernes værdiskabelse, synergier og effektuering.
Flere strategier er vejen frem
Vi har i en anden artikel beskrevet, hvordan man opbygger en god strategi, og hvad den består af. Én af hovedpointerne er her, at en god strategi skal være fokuseret, konkret og meningsfuld. Det gør det nemlig lettere at handle på strategien og dermed også lettere at omsætte den til forretningsværdi.
Men når nu en strategi skal være fokuseret og konkret, betyder det samtidig, at man ikke kan have ”én strategi for det hele”. Vi har i stedet brug for flere strategier – på forskellige områder og niveauer – for kun på den måde kan vi sikre, at den enkelte strategi netop bliver fokuseret, let at forstå og effektiv at eksekvere på.
Det er en udbredt misforståelse at strategi-arbejde er tungt og langstrakt.
Selve arbejdet med udformningen af den enkelte strategi bliver nemlig mere effektivt. Det skyldes, at en fokuseret strategi er klar, afgrænset og mindre omfattende. Det giver en kortere proces, hvor det er lettere at involvere præcis de personer og kompetencer, som er de rette.
Summa summarum: Flere fokuserede og koordinerede strategier er vejen frem – det giver nemlig et mere effektivt strategiarbejde samt flere gode og eksekverbare planer.
Strategilandskab skaber overblik og effektivitet
Et strategilandskab er et effektivt værktøj til at skabe overblik over organisationens relevante strategier og sammenhængene imellem disse. Det er i denne forbindelse vigtigt at være opmærksom på, at strategier kan hedde forskellige ting (fx plan, agenda eller navnet på en specifik ambition) og kan have meget forskelligt omfang og form.
Nedenstående figur viser et generaliseret eksempel på, hvordan vi udarbejder et strategilandskab.
Øverst ser vi forretningens mål, ambitioner og visioner for fremtiden. Disse elementer er rammesættende og retningsgivende for organisationen og dermed også for organisationens strategier. Strategilandskabet illustrerer bl.a. de essentielle sammenhænge mellem forretningsmål, forretningsstrategier og it-strategier. Og det visuelle overblik kan suppleres med uddybende beskrivelser af prioritering, tidshorisonter og specifikke forhold vedr. forretningsmål, synergier, konflikter, deadlines, kapacitet mv.
Selvom strategierne her er opsat hierarkiske, lever de reelt i en slags økosystem, hvor de alle påvirker hinanden – og er afhængige af hinanden. I ovenstående illustration er centrale afhængigheder indtegnet med pile. Optegningen af afhængigheder behøver ikke være komplet. Strategilandskabet skal netop gøre det let at identificere og håndtere de vigtigste afhængigheder.
Udbyttet ved et strategilandskab
Overordnet set understøtter strategilandskabet strategiernes værdiskabelse, synergier og effektuering, som vi også beskriver i vores artikel om holistisk forretningsperspektiv i strategiarbejdet. Det gør strategilandskabet, fordi man hermed zoomer ud og skaber overblik over organisationens strategier, som derfor også nemmere kan sættes i relation til forretningens mål.
Mere operationelt giver strategilandskabet bl.a. følgende udbytte:
- Det gør det lettere at se sammenhænge mellem strategier og planer på forskellige områder.
- Det er med til at sikre, at indsatsområder, der knytter sig til de forskellige strategier, understøtter hinanden og forretningen.
- Det hjælper med at definere og afgrænse de enkelte strategier, så de er fokuserede og ikke overser vigtige indsatsområder.
- Det bidrager til, at timing og prioritering bliver optimal – set i forhold til organisationens ressourcer og kapacitet.
