Ord som strategi og strategisk bliver brugt i flæng, og rigtig mange steder synes begrebsforvirringen nærmest at være total. For hvad er egentlig en strategi, hvad består den af, og hvordan kender man forskel på gode og dårlige strategier? De spørgsmål sætter Sune Dybdal og jeg fokus på i denne artikel, hvor vi deler vores tilgang til strategiarbejde.
Af Kristian Sørensen
Indflyvning
Strategier er vigtigere end nogensinde. Strategier sætter nemlig retning og rammer, og gør det muligt at navigere effektivt når kompleksiteten og forandringstempoet stiger.
Og man skal sjældent ret langt ind i et forretningsmæssigt møde, før man hører ord som strategi og strategisk komme på bordet – og ofte i mange forskellige sammenhænge.
Men alt imens vi i organisationerne taler mere og mere om strategier og om betydningen af at tænke og handle strategisk, vokser forvirringen. For ofte sker dette nemlig uden, at vi er klar over, hvad vi egentlig mener. – og uden nogen grundlæggende forståelse for, hvad en strategi overhovedet er.
”Den største fejl man kan begå, er at tro man har en strategi, når man i virkeligheden ikke har en!”
Som en del af vores arbejde med it-strategiudvikling ser vi igen og igen, hvordan der i danske organisationer og virksomheder hersker stor forvirring, når det kommer til arbejdet med strategier.
Derfor sætter vi i det nedenstående fokus på følgende tre fundamentale spørgsmål:
- Hvad er en strategi?
- Hvad skal en strategi indeholde?
- Hvad er forskellen på en god og en dårlig strategi?
Vi håber, at vi hermed kan mindske forvirringen og give inspiration til at lave strategier, som rent faktisk bliver ført ud i livet og som skaber konkret forretningsværdi i organisationen. Det skal bemærkes, at vores tilgang er generisk og ikke begrænset til it-strategi.
Hvad er en strategi?
Den Danske Ordbog giver følgende definition på en strategi:
- [En] overordnet, langsigtet planlægning, der især tager hensyn til endemålet.
- [En] fremgangsmåde; metode.
I IT ADVISORY tilslutter vi os definitionen under punkt 1, med en lille justering. Vi definerer en strategi som ”a plan designed to achieve a long-term or overall objective under conditions of uncertainty”. Således kan vi samtidig sige en masse om, hvad en strategi ikke er.
En strategi er f.eks. ikke:
- Projektbeskrivelser.
- Lister over vigtige projekter og opgaver.
- Forretningsmål eller økonomiske rammer og mål.
- Statements vedr. mission, vision eller ambition.
- Beskrivelse af organisationens værdier og kultur.
Disse elementer er alle både relevante og vigtige i enhver organisation – det er bare ikke strategier. Og hvis ordet strategi bruges om ovenstående, bidrager det til at forplumrer strategiarbejdet.
Når vi forholder os til, hvad en strategi er, er det også vigtigt at være opmærksom på, at strategier kan handle om mange forskellige ting, og at det ofte er en god idé at have flere strategier som supplerer hinanden. På denne måde kan man nemlig sikre, at den enkelte strategi er fokuseret, konkret og meningsfuld i forhold til et konkret problemfelt. På it-området kan man fx have en bred it-strategi, som udstikker den overordnede retning, samt en række underliggende strategier til at rammesætte og styre fx cloud, sourcing, softwareudvikling, integrationer oma.
I vores næste artikel kan du læse mere om fordelene ved at have flere strategier og såkaldte strategilandskaber.
Hvad skal en strategi indeholde?
Med den overordnede definition på plads kan vi gå et skridt dybere og forholde os til indholdet. Med andre ord, hvad består en god strategi egentligt af?
Til at komme med et kvalificeret og fagligt bud på dette, læner vi os op ad Richard Rumelt og hans mesterværk ”Good strategy/Bad strategy”, som vi øvrigt mener er pligtlæsning for enhver leder, som vil arbejde seriøst med strategiudvikling. Vil du have mere indsigt, uden at skulle læse hele bogen, er Rumelt’s artikel The Perils of Bad Strategy også et godt sted at starte (udgivet af McKinsey). Det er Rumelt’s principper og grundtanker, du finder kondenseret i det nedenstående – kombineret med vores egne erfaringer og tilgange.
Ifølge Rumelt har en god strategi en kerne, der består af ’diagnosis’, ’guiding policy’ og ’coherent action’.
De tre elementer er elaboreret herunder:
Diagnosis: I diagnosen befinder vi os i helikopterperspektivet, og her er fokus at få beskrevet den udfordring eller dét problem, som skal håndteres eller løses med den pågældende strategi. Til det formål kan der eksempelvis laves workshops, anvendes design thinking eller implementeres andre tiltag, som sikrer, at man kommer 360 grader rundt om udfordringen/problemet. Mange virksomheder bruger alt for lidt energi på diagnosen, og ofte er konsekvenserne store: Man får ikke løst den udfordring eller det problem, man reelt har – og man kan endda ende med at bruge mange ressourcer (både i tid og økonomi) på at løse et helt ”forkert” problem.
Guiding policy: Guiding policy kan på dansk oversættes til de strategiske valg, principper og retningslinjer, som skal i spil for at håndtere eller løse udfordringen/problemet (diagnosen). Guiding policies skal være så konkrete og tydelige, at de kan forstås og efterleves af alle involverede i strategiarbejdet.
Coherent action: Coherent action er de koordinerede tiltag/handlinger, som skal føre ’guiding policies’ ud i livet – så problemet/udfordringen (diagnosen) bliver løst. Det er her, strategiarbejdet for alvor bliver handlingsorienteret og forpligtende. Alt efter sigtet med strategien kan der fx være tale om en liste af konkrete, eksekverbare handlinger eller om indsatsområder, som efterfølgende skal brydes ned i operationaliserbare handlingsplaner, projekter mv.
Det er vigtigt at understrege, at strategiens kerne ikke er tænkt som en proces, selvom det er naturligt at arbejde med de tre områder sekventielt.
Hvad er forskellen på gode og dårlige strategier?
Vi håber, at vi med definitionen af en strategi og beskrivelsen af kernen i en strategi har skabt et bedre afsæt til strategiarbejdet.
Samtidig er det værd at bemærke, en god kerne i strategien ikke udgør nogen garanti for, at strategien lykkes.
Og lad os bare sige det, som det er: Strategi-processer er komplicerede og kræver både domæneviden, indsigt i strategiske værktøjer og modeller, analyse og faciliteringskompetencer, viden om adfærd og konflikter, samt en ikke uvæsentlig portion kunst og kreativitet.
Succesraten stiger dog for alvor, når strategien og strategiarbejdet bliver gjort så fokuseret, konkret og meningsfuldt, at alle involverede efterfølgende tænker:
”Jamen det giver jo sig selv, at vi skal denne vej…”
For at hjælpe dig lidt på vej med nogle gode pejlemærker, har vi i nedenstående figur opsummeret en række af de karakteristika, som kendetegner en hhv. god og dårlig strategi:
Sammenfatning
Koncenseret til én side, ser vores ’take’ på strategi således ud:
